Marie kommer gående med stort smil på læberne. Hun nyder det dejlige solskinsvejr, og drømmer lidt om den kommende ferie. Det eneste minus ved at have ferie er, at måtte undvære de gode stunder med Peter. De er blevet rigtig gode venner i løbet af de sidste par år. Hun bliver brat afbrudt i sine tanker, da hun ser en grædende Henning, blive hjulpet ind på en anden afdeling.
Indenfor er Karsten gået med Linda ned til hendes lejlighed. Han klapper hende ovenpå hovedet og siger: “Ikke græde, ikke græde.” Marie finder Peter i opholdsstuen, hvor han ligger på knæ og tørrer den spildte kaffe op. “Sig mig lige, hvad sker der her, Peter?” Spørger Marie. Peter fortæller hvad der er sket, og om hvordan Henning gik amok og slog ham.
Marie går ned til Linda, for at se til hende. Med det samme hun træder ind i lejligheden, råber Linda: “Han slog, han slog, han slog.” Marie ser på Linda og spørger om det var Henning der slog. “Han slog, han slog.” Bliver hun ved med at sige. Karsten ser op og råber: “Nej, han slog!” og peger på Peter, der er dukket op i døråbningen.
Søren, Nejra, Dot og Lotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar