Sider

tirsdag den 15. marts 2011

Forberedelse til fremlæggelse

Tirsdag den 8. marts, fandt vi ud af, at vi skulle fremlægge to dage før planlagt. Det var lidt af en overraskelse for os, da vi havde regnet med at have 2 ekstra dage, end vi så havde, og vi manglede også at lave vores sidste brik. Heldigvis fik vi i løbet af et par timer lavet den sidste brik, og kunne så begynde at tænke på fremlæggelsen. Vi blev hurtigt enige om at vi ville lave et dukketeater. Dog ikke et helt almindeligt dukketeater med dukker, men nemlig med frugt og grønt. Med Dot i gruppen blev der hurtigt smidt ideér på bordet, og hun gik straks igang med at tegne kulisser, mens vi andre farvelagde dem. 



I fredags gik vi igennem vores fortælling og fik hurtigt inddelt den i 4 dele, så vi hver især har noget at sige. Samtidig fik vi skrevet begreber ned, der er med i fortællingen og besluttede at lave en rap over paragrafferne, hvis vi da kunne finde ud af det. 


... Og det kunne vi i hvertfald. Med Lottes awesome Mac, fik Lotte lavet en fantastisk rap melodi, og sørme om ikke hun også fik lavet en rigtig fed tekst. Vi andre kom med nogle inputs og SÅ "var den ged barberet!"
I går brugte vi vores studietid på at lave dukker, øve teater og rap igennem.

Nu varer det ikke længe, før vi skal fremlægge, og vi glæder os meget til at vise det hele frem for jer alle. :) 

Søren, Nejra, Dot og Lotte 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar